SkipNavigation

DSC02423 (002).JPG

Når volden kommer tæt på

Udgivet 13.02.2017
"Dette er det andet mord, jeg får besked om, der er begået af politiet i Monrovia inden for den sidste måned. I Liberia er mord sjældne, og mord begået af politiet er højst usædvanlige. Det er netop derfor disse mord virker så opsigtvækkende og skræmmende for mig". Forskningsassistent Kari Øygard beretter om den seneste udvikling i Liberias hovedstad.

Pludselig kommer det tæt på. Volden og korruptionen. Det er i en anden form, end det jeg selv var vidne til, da jeg i efteråret lavede feltarbejde i Liberia. Her så og oplevede jeg trafikkorruption og strukturel vold.  Men dette er en direkte, åbenlys vold. Min ven Amos’ bror er blevet stukket ned med døden til følge.

Fedofto kom kørende på en motorcykel midt om natten på vej hjem fra arbejde. Han skulle passere et check point, han altid kørte igennem i de sene aftentimer. Han kendte betjentene, der stod der, og de lod ham altid komme igennem. Denne aften var det en ukendt politimand, der stoppede ham. Politimanden ville ikke lade ham komme forbi, da han mistænkte, at Fedofto var en motorcykeltaxa, der overtrådte spærringstiden, der betyder at motorcyklister ikke må køre mellem klokken 21 og 06. Det ledte til en diskussion, der udviklede sig til et skænderi. Et skænderi, der blev til knivstik og resulterede i en død motorcyklist.

Dette er det andet mord, jeg får besked om, der er begået af politiet i Monrovia inden for den sidste måned. I Liberia er mord sjældne, og mord begået af politiet er højst usædvanlige. Det er netop derfor disse mord virker så opsigtvækkende og skræmmende for mig.

De to ofre for politivolden var begge mænd, den ene en såkaldt ’zogo’ (en ung fattig mand, der tager stoffer) og den anden var Amos’ bror Fedofto, der på sine sidste minutter blev anklaget for at være rebelsk motorcykeltaxachauffør. Begge var de blandt Liberias mest marginaliserede grupper – motorcyklister og narkomaner – der jævnligt diskrimineres af politiet.

Marginaliseret gruppe
I efteråret 2016 tilbragte jeg fire måned i Liberia, hvor jeg lavede feltarbejde. En af de ting jeg studerede var mænd, der kører motorcykeltaxaer og deres relation til politiet. I Liberia har motorcyklisterne et dårligt ry. Efter den 14 år lange borgerkrig endte, begyndte mange ekskombattanter at køre motorcykeltaxaer. Dette, samt en række ulykker og voldelige episoder hvor motorcyklister var indblandet, har været med til at skabe et billede af motorcyklister som farlige, respektløse mænd.

De mænd jeg lærte at kende var dog på ingen måde respektløse eller farlige. Tværtimod kæmpede de hver dag mod disse fordomme for at skabe et bedre og mere solidarisk miljø for hinanden. De passer på hinandens familier og hjælper til i lokalmiljøet, og prøver konstant at forstå og manøvrere regeringens love og regler for at hjælpe hinanden ud af problemer med politiet.

Selvom meget er ændret siden krigen, og det er de færreste motorcyklister der er ekskombattanter, har motorcyklisterne stadig et dårligt ry og regeringen har lavet flere initiativer for at få dem fjernet fra bybilledet; gjort flere zoner ulovlige at køre i og indført den førnævnte spærringstid. Det dårlige ry og regeringens modvilje mod dem gør dem til lette ofre for politichikane og korruption. På mange måder er motorcyklisterne den perfekte uformelle indkomstkilde for politiet. Motorcyklisterne tilbageholdes ofte uden nogen grund, uden at få en bøde, men med beskeden om at betale ved kasse et medmindre de vil tilbringe natten i brummen, eller have frataget deres motorcykel, og dermed deres eneste indtægtskilde, i et par dage.

Politi ude på en glidebane?
På mange måder er det helt normalt og acceptabelt at behandle motorcyklister dårligt – især hvis man er politi –, og grundet deres fattigdom og manglende kendskab og forståelse for det samfund de lever i, opnår de yderst sjældent kompensation eller anden form for retsmæssig oprejsning. Selvom de portrætteres som voldelige unge mænd, er de faktisk en af de mest sårbare grupper i det liberianske samfund, når det kommer til myndighedernes overgreb og vold.

I et land hvor korruption og overgreb på motorcyklister og andre marginaliserede grupper er så normaliseret, frygter jeg om disse mord er et udtryk for, at det liberianske politi er på en glidebane, hvor vold og korruption er tiltagende. Eftersom, at FN-politiet har trukket sig ud af Liberia i sommeren 2016, hvem holder da øje med de overgreb der sker? Hvem skal beskytte de marginaliserede grupper og kæmpe deres sag? Hvem vil komme politikorruptionen til livs? Kan det liberianske politi selv forhindre, at volden kommer til at eskalere og forhindre at freden brydes?

Amos ringede i går. Han og hans familie er i god behold og kunne med glæde fortælle, at politimanden nu er varetægtsfængslet. De håber, at det betyder, han også dømmes. Amos står tilbage med ansvaret for at forsørge Fedoftos efterladte kone og børn på sin lave motorcykeltaxaindkomst.

Kari Øygard Larsen er forskningsassistent på DIGNITYs forskningsprojekt ”Tortur og korruption: Sammenhænge og processer”. I urbane centre verden over oplever marginaliserede og fattige borgere, at trusler, vold og tortur bruges af autoriteter som metoder til at opnå korruptionspenge og tjenester.  Projektet søger at belyse sammenhængen mellem autoritet, vold og ressourcer i Bangladesh, DR Congo, Filippinerne, Kenya, Liberia og Sydafrika.

Læs mere om projektet her.


 

 

Vi samler statistik og forbedrer din brugeroplevelse ved hjælp af cookies.   Læs mere her...